Jeg elsker at rejse særligt med mine to unge mennesker. Vi er ligesom tætter på hinanden når vi virkelig bruger 24 timer i døgnet i dagevis på, at være sammen og opleve ting og sager. Det er vi gode til og nyder hvert minut. Når man rejser med børn kan det for nogen være en stressfuld oplevelse. Men det behøver det ikke at være. Planlæg dig ud af det og lav en forventningsafstemning evt. sæt niveau lidt ned og ellers bare nyd det. Personligt har jeg altid sørget for at det var nogle skønne steder vi boede, så vi kunne bruge tid på hotellet eller lejligheden også. Og det har vi fortsat med da det giver os rigtig meget glæde og have nogle omgivelser vi føler os godt tilpas i.
Men man kan også tage på rejse i egen by og se denne verden fra en ny vinkel. Når vi rejser udenlands er vi obs. på at suge til os og oplever verden ud fra nogle turistbriller. Ved at beslutte sig for at gøre det samme med ens egen by eller hjemstavn lære man barnet, at fastholde eller øve sig i den naturlige nysgerrighed, og stillen spørgsmål som er en evne og lyst der kan slukkes, hvis der ikke gives plads og opfordres til det.
Det vil være så udviklende for barnet hvis det falder naturligt, at lege med filosofiske tanker. Stil spørgsmål, lad barnet stille spørgsmål …. er dette et æble? hvordan ved du det er et æble? … når der er taget en bid… eller når en genstand ligner et æble er det så et æble?
Ved en filosofisk tilgang til samtale om forskellige emner eller det man ser på sin rejse/tur øges barnets intellekt og tænkning.