Ciao, mi chiamo Majbritt Gilbert !
Jeg vil lige præsentere lidt mere om mig selv, men jeg skal nok gøre det kort… eller lad os nu se om det kan lade sig gøre. Siden du har fundet denne siden må det have din interesse og det gør du ret i, man skal vide hvem man evt. indgår et samarbejde med er.
Først og fremmest er jeg mor til to helt vidunderlige unge mennesker på 18 og 15 år. Mine to børn, for lad os være ærlige de vil altid være mine to børn også selvom de lige om lidt er voksne. De er det absolutte bedste der nogensinde et overgået mig. Og dette var ikke nemt, de tog deres tid før de meldte deres ankomst, om jeg så må sige. Jeg havde nær ikke troet de ville komme, men det gjorde de og det var det skønneste jeg nogensinde har oplevet. Så som du nok kan tænke dig så er jeg en mor med stort M.
Siden 2010 har jeg været alenemor og eneforsørger til disse to vidunderlige skabninger. Jeg har altid interesseret mig for livet, mennesker, børn og deres udvikling qua min tidlige indtog på det pædagogiske/psykologiske fagfelt. Derfor var det helt naturligt for mig, at planlægge mit familieliv i samarbejde med min mand. Når jeg skriver jeg planlage så mener jeg dermed, at mit familiedesign blev skabt. eller nærmer begyndte at tage sin form. Dengang var jeg bare ikke klar over, at det var familiedesign jeg var i gang med. Og her nu i midten af mit liv er det min passion og mål, at dele min viden og erfaring online. Og dermed hjælpe endnu flere via. online kurser mm end dem jeg fysisk har kunne nå at arbejdet med igennem årene og det er blevet til 30 år i skrivende stund. Min erfaring fra mine mange års arbejde med mange forskellige familie er, at langt de fleste eksisterer blot i et fællesskab der hedder familien på forhånd. Et fællesskab der er defineret af det store fællesskab samfundet, bedsteforældre, venner, kollegaer mf. Der er en forventning til os om hvordan vi er familie på og hvordan man gør og hvad man går efter. Den efterhånden gammel sætning ” Villa, Volvo og Vovhund ” lever endnu også selvom vi har putte noget ind i sætning som f.eks. karriere. I vores samfundsopfattelse er vi kun noget i kraft af hvad vi laver tænk blot på hvilket spørgsmål du får, som noget af det første til et større middagsselskab Hvad laver du så? Ikke hvem er du så som person? eller hvis du skulle nævne tre ting du ville ændre, hvis du havde magten til det, hvilke tre ting ville det være? Eller jeg er nysgerrig på, hvad der interesserer dig?
Vi opnår social anerkendelses i kraft af vores arbejde og hvilken værdi dette arbejde har. En samtale kan ende hvis den anden part finder ens virke eller mangel på samme som mindre betydningsfuldt. Hvorfor har vi indrettet vores fælles forståelse sådan? hvorfor bliver vi ved med at reproducer denne stereotype anskuelse af menneskers værd? Min livsfilosofi er en anden og jeg kæmper dagligt mod den stereotype tilgang til andre mennesker, både der hvor jeg møder den, men også med mig selv da den stereotype tænkning også er en del af min opvækst, min historie qua jeg også er borger og barn af vores samfundsnormer.
Ligesom så mange andre er jeg vokset op under det alt dominerende tankesæt vi alle møde alle steder om end det er staten, skolen, uddannelsessystemet, medierne. Et tankesæt der gør det nemt at både styre og holde mennesker på en bestemt plads. Det tankesæt jeg har arbejdet mig væk fra og i bund og grund altid har arbejdet mig væk fra. Fordi jeg trives rigtigt dårligt under det. Et tankesæt jeg har udfordret og som jeg lære mine børn ikke at påtage sig men søge friheden i stedet for, er et bestemt tankesæt, hvor vi alle er lønmodtager og sælger vores tid til andre. Tro mig jeg har intet mod lønmodtager på ingen måde, at jeg personligt ikke trives med at andre bestemmer over min tid er mit personlige udgangspunkt. Men problemet er at vi alle udenfor hjemmets fire vægge og til dels hos nogle af os også indenfor hjemmet møder og lever med og under dette mindst. Der er visse begrænsninger ved dette mindst og dette tankesæt kan have svært ved, at tillade, at nogle tænke ud af boksen og gøre noget andre. Altså så at sige flytte sig fra “flokken” eller hvad flokkens billede på hvem vi er og hvordan vi skal leve. Min tilgang til mit liv er, at jeg vil være fri i mere end en forstand og det er noget jeg også lære mine børn. De har en langt større chance for at opnå den frihed end jeg, da jeg er kommet senere i gang. De har muligheden for at skabe det drømmeliv de ønsker, gå på pension som 38-årige uanset hvad samfundet ønsker, fordi de har lært et sundt penge mindset hvis de vil. Det er mit håb for dem.
Jeg kunne blive ved, men det går jo ikke. Så hvis du vil vide mere end hvad du kan læse på denne side eller de andre sider du kan trykke dig frem til. Så lad os mødes i en kaffepause eller over en kop morgen te via mit nyhedsbrev.
Tak til dig fordi du tog dig tid.
Majbritt Gilbert
Tvivl ikke på dine regler fordi andre gør det på en anden måde. Men tag dem op til genovervejelse i takt med dit barn bliver ældre og hvis du kommer i “tvivl” om det nu også er en god regel.
Majbritt Gilbert
Det er vigtigt at være en meget tydelige forældre, hvordan skal dit barn ellers vide hvem du er og hvad du står for?
Majbritt Gilbert
Jeg kan dog lige godt fortælle dig, at jeg elsker at rejse, er fuldstændig bidt af Italien som vi gerne rejser rundt i flere gange om året. Og ellers rejser rundt i Europa, en enkelt gang i New York og to gange i Tyrkiet. Sverige er vi en hyppig gæst i og har tilbragt mange ferie og weekender i den svenske skov på familiens ødegårde. Jeg drømmer om min helt egen ødegård i Sverige og et hus i Toscana med udsigt over bjergene og dalene. Men altså Italien har altid haft mit hjerte fra jeg var ganske ung og tog på min allerførste alene rejse uden voksne med min veninde til Italien i en aldre af 17 år hvad giver du? tiderne er anderledes og det får mine to unge mennesker ikke lov til kan jeg godt betro dig. Jeg elsker Italienernes madkultur, museer, kunsten, ja selv kirkerne vi absolut skal se selvom vi ikke er troende, men ud fra en arkitektonisk betragtning for det interessere mig også arkitekturen. Og så ikke at forglemme kunsten, jeg tegner og maler selv det har jeg altid gjort, mindre mens børnene var små. Men kunst og keramik, samt mit absolutte åndehul min have har min store interesse. Ganske vist er min kun fem år gamle have på små 42 kvm… tidligere havde jeg en have på godt og vel 3000 kvm, men det var en stor opgave med små børn. Den lille have er blevet en lille oase med stiger små siddepladser og et hav af planter. Jeg stor elsker det og for første gang planlagt en have helt fra grunden af. Alt er mit eget værk og så planternes vilje til at gro og brede sig. Jeg er vild med naturen og nyde meget gåture i den, jeg er vild med Italienske vine, mad, klimabevidst… ikke 100% men prøver. Går ind for bæredygtighed og interesser mig for hvad der sker i vores del af verden som i den øvrige. Jeg er selv på en rejse mod økonomisk frihed og investere i aktier og den slags. Samt at få den daglige træning ind under huden på mig selv så jeg ikke skal tænke over det men bare gør det. Det er noget jeg ikke selv er vokset op med. Så det er et paradigme jeg arbejder med, at ændre hos mig selv. Mine to børn er vokset op med at skulle træne, gå til noget sport eller træne på egen hånd. At holde sig sund og fitt er en vigtig ting hos os deraf også sund og nærende kost…. selvfølgelig alt med måde, her kan vi også godt lide chokolade og vingummier og den slags med i mindre mængder.
Vores lille familie bestå af fem hjemmeboende medlemmer os tre naturligvis mine to unge mennesker og undertegnede. Og så en hankat samt en stor vagtsom schæfer hanhund, de er meget vigtige familiemedlemmer der har deres bestemte pladser rundt om i huset, men navnligt på mine to børns værelser. Dyrene har selv valgt hvem de helst vil sove hos og jeg kan fortælle at det ikke blev mit soveværelse. Nok fordi jeg ikke vil have dyr i min seng og er hende den strenge, men det er helt anderledes hos mine børn. Hundens tredje hundekurv er min datters seng og kattens er min søns seng.
• Hvis I kan lide dyr, så er dyr rigtig gode til at lære det mindre barn om empati og omsorg. Med mindre der er tale om en guldfisk. Så stopper empati læringen formentlig når fisken er fodret og dermed er udfordringen noget anderledes.
• Dyr griser, jeg ved det. Men hvis man orker det og selv er glad for dyr. Så giver man sit barn en helt særlig trofast ven. Jeg er fortaler for det, men der kræver noget ekstra af en og det er selvfølgelig noget man skal overveje kraftigt.
Dernæst har vores familie en seconda parte medlemmer der bo et andet sted. Ja vi er en sammenbragt familie, hvor den anden del af familien består af en bonus far, samt to nu voksne bonus brødre og hvad det tilhører af fætter, kusiner, onkler, tanter, en ekskone og ny ægtemand mf. alle skønne mennesker der er af stor betydning og til stor glæde for os, vi er alle en stor familie og venner der nyder hinandens selskab i hverdagen og på ferier.
Vi bor bare ikke sammen men har to primære husholdninger. Dette er vores valg og det befinder vi os rigtig godt ved. Jeg besluttede for 10 år siden da jeg blev alene, at jeg aldrig skulle bo sammen med nogen så længe jeg havde hjemmeboende børn. Og sådan er det blevet og bliver fordi det er den historie jeg fortæller igen og igen og de tanker jeg præger min hjernen med. Derfor er det den rigtige virkelighed for mig. Og højst tænkeligt sådan jeg vil leve fremover, da jeg befinder mig rigtigt godt med det. Min partner og jeg har et liv, hvor vi bruger tiden på hinanden når vi er sammen. Vores tilværelsen er “lever sammen hver for sig” en livsstil vi ikke er alene om, men som der vinder frem. Det betyder dog ikke at det er den løsning jeg anbefaler andre. Det er et personligt valg og det er også en del af familiedesign altså det personlige valg …. blot det er et bevidst valg.
Nu ved du faktisk en hel del om mig og så alligevel er der meget du ikke ved… jeg er f.eks. så dårligt til vittigheder. De er på niveau på Anders Ands vittigheds side fra 70’erne og jeg når altid at grine inden jeg får fortalte dem så andre misser pointen. Jeg hører meget P1, før også 24syv, P8, P2 elsker jazz og klassisk men også visse populære pop toner mm. Jeg læser meget og høre mange lydbøger. Og så hækler jeg og strikker i perioder gerne om vinteren. Jeg når aldrig længer end til håndklæder og grydelapper, men det gør ikke noget fordi det er selve processen der er vigtig for mig og ikke produktet. Der er en masse andet jeg kan fortælle, men jeg lader det være ved det her for nu. Sådan er vi mennesker vi gemmer på mange spændende facetter selv det mest stille mennesker gemmer på nogle inspirerende og spændende sider. Blot tag tiden og spørg ind til mennesket bag.
I migliorie saluti
Majbritt Gilbert