Børn har brug for at holde ferie

Det er sommertid og mange børnefamilier holde 3 ugers ferie sammen. Men for nogle er oplevelsen, at det er for lang tid for deres børn. Institutioner og dagplejere har igennem mange mange år hørt på, at forældrene mener børnene keder sig i ferien og dermed afkorter deres ferie. Nogle børn får slet ikke ferie og det er selvom forældrene ikke har noget arbejde.
Lad mig her slå det helt klart for alle. Børn HAR brug for ferie lige såvel som voksne har. Der er intet galt med at kede sig ind imellem… Deraf opstå ideer til nye lege og underholdning. Men hvorfor har vi den opfattelse at børn skal aktiveres hvert et minut ?
Generationen institutionsbørn er selv blevet forældre og mange af dem har ikke selv kendt til andet.

Børn skal stimuleres, men ikke overstimuleres ved konstante aktiviteter planlagt og styret af voksne. Dette kan give børn stress og stress forhinder barnets udvikling og læring. For at barnet kan udvikle sin selvstændighed og personlighed. Har det brug for ro til selv at finde på noget. Udforske og opleve på egen hånd. Det være sig havens muligheder af oplevelser eller leg med sit legetøj m.m. Hvis vi som voksne konstant er over barnets leg udvikler vi et uselvstændigt barn der ikke kan finde på noget selv eller lære at nyde sit eget selskab.  Og som senere i livet kan have svært ved at klare tingene selv.

Så derfor opfordre jeg forældre til at holder ferie med børnene. De har brug for pause fra hverdagens stress og konstante forholden sig til en masse andre børn og voksen.

God sommer